TOPAZ-Magazin

Humor

National Latter

Et hold psykologer fra Storbritannien oprettede en hjemmeside, hvor folk fra hele verden kunne stemme om, hvilke vittigheder de syntes, var de sjoveste. Over 2 mio. mennesker deltog. Eksperimentet afslørede store store forskelle på humoren i de forskellige lande. Tyskland viste sig at være den mest muntre nation. De morede sig over de fleste vittigheder og syntes, at næsten alle typer vittigheder var gode, mens japanerne gav næsten samtlige vittigheder lave karakterer. Folk fra Storbritannien, Australien og New Zealand syntes bedst om vittigheder med opfindsomme ordspil, og amerikanerne og canadierne var mere til “falde på halen”-humor, hvor det ofte gik ud over nogen. Andre europæiske lande nød de mere ukonventionelle og surrealistiske vittigheder med en spøjs tilgang til livets store spørgsmål.
Eksperimentet viste også, at vittigheder med omkring 103 ord fik de højeste karakterer, og at de sjoveste vittigheder om dyr gerne handlede om ænder. Der viste sig også en tendens til, at folk morede sig mere over vittighederne på visse tidspunkter af dagen, og at det vekslede fra dag til dag.

Latter er den bedste medicin

Vi ved alle sammen, at det gør godt at grine. Dette er videnskabeligt bevist.Latter nedsætter produktionen af stress-hormoner.

Den nedsætter risikoen for hjerteanfald.
Når vi griner af en sjov film, forstærkes immunforsvaret via forøgelsen af gamma-interferon (et sygdomsbekæmpende protein), T-celler og B-celler (sygdomsbekæmpende celler).
Iltning af blodet forøges.
Latter frigør følelser.
Blodomløbet forbedres.
Spyt-immunoglobulin A beskytter mod infektion gennem luftvejene, og latter forøger koncentrationen af dette stof.
Mængden af endorfiner (naturligt smertestillende stoffer produceret af hjernen) forøges.
Mange muskler bliver trænet.
Latter forbedrer huskeevnen.

Når latter tages alvorligt

Det videnskabelige studie af humor har fået et navn, gelotologi, og der foretages kliniske undersøgelser for at dokumentere dens fysiologiske og terapeutiske virkninger. Samtidig ordinerer eksperter i mental sundhed oftere og oftere latter-terapi. Der findes i dag læger og sundhedsarbejdere, som aktivt promoverer humor, på hospitaler, plejehjem og genoptræningsklinikker. I Indien og i andre dele af verden, også Danmark, er der stiftet “Latterklubber”, hvor man griner bevidst uden vittigheder eller anden form for humor.

Musklerne svækkes når man griner

Ja, det er bevist; vi svækkes, når vi griner. Forskere på Leiden Universitet undersøgte en refleks, som forstærkes, når nerverne bliver stimuleret. Når folk grinede, forsvandt refleksen, hvilket gjorde det sværere for folk at bruge musklerne. Muskler svækkes altså, når man griner, mens et smil ikke forårsagede nogen forandring.

Latter på hjernen

Latter ser ud til at blive produceret via kredsløb, som løber gennem mange dele af hjernen. Venstre side af cortex analyserer ordlyd og opbygning, mens højre hjernehalvdel analyserer selve vittigheden. Med andre ord, så gør venstre side vittigheden klar, og højre side “regner den ud”. Den store forreste hjernelap aktiveres også, og når vi griner højt og løssluppent, skyldes det i høj grad hypothalamus.

Målinger lavet med EEG viser, at en positiv elektrobølge løber gennem hjernens cortex, kort tid efter at vi udsættes for noget morsomt. Hvis dette parres med en negativ komponent, resulterer det i latter. Hvis ikke, så var der ingen reaktion. Effekten var så markant, at latterfremkaldende hændelser kunne spores alene gennem måling af hjernebølger.

I social sammenhæng

Latter fremkommer oftest under en samtale, og den finder næsten altid sted under pauser sidst i en sætning. Det giver også en følelse af intimitet, når to mennesker har grinet af den samme ting.

Ligger vores humoristiske sans i generne?

Afdelingen for tvillingeforskning på St. Thomas Hospital i London undersøgte 254 kvindelige tvillinger for at finde ud af, hvad de syntes, var morsomt. Tvillinger så samtidig en række tegnefilm i adskilte lokaler, og deres reaktioner blev noteret. Da resultaterne var analyseret, fandt forskerne frem til, at det, en person fandt morsomt, var mere betinget af miljømæssige faktorer end af genetiske tilbøjeligheder. Rapporten sagde bl.a.: “Vi fandt, at mellem en tredjedel og to tredjedele af forskellen i reaktionen på tegnefilmene skyldtes miljøpåvirkning, og de genetiske faktorer lod ikke til at spille ind. Dette antyder, at der er en stor kulturel indvirkning på humor.

Topaz besluttede at tage temperaturen på humoren i forskellige lande ved at bede redaktørerne fra hvert land, hvor Topaz udgives, om at komme med en vittighed, de syntes var sjov. Her er resultatet.

Tyskland

“Dette er kaptajnen”, sagde stemmen i højtaleren på Boeing 747-flyet fra München til New York. “På vegne af besætningen byder vi Dem velkommen om bord på denne oversøiske flyvning.
Vores flyvehøjde bliver 30.000 fod, marchhastigheden bliver 1375 km/t, temperaturen udenfor vil være cirka minus 47 grader, og flyvetiden bliver omkring otte timer og 35 minutter. Vi ønsker Dem en behagelig flyvning. Vi er parat til at lette nu og beder Dem spænde sikkerhedsbæltet. Efter en kort pause fortsætter kaptajnen, “Og jeg vil kun høre ét klik!”

England

Den berømte detektiv, Sherlock Holmes, og hans trofaste assistent, Doktor Watson, er på camping og overnatter i telt sammen. Midt om natten prikker Holmes til Watson og spørger ham:
HOLMES: Watson, kig op på stjernerne og fortæl mig, hvad du udleder.
WATSON: Jeg ser millioner af stjerner, og hvis der er millioner af stjerner, og blot nogle af dem har planeter, så er det temmelig sandsynligt, at der er nogle planeter ligesom Jorden, og hvis der er planeter som Jorden, så er der sandsynligvis også liv. Det siger mig at vi sandsynligvis ikke er alene i universet.
HOLMES: Watson, din idiot! Der er nogen, der har stjålet vores telt.

Danmark

Det var en italiener, en tysker og en dansker, der arbejdede på den samme byggeplads.
Hver dag ved frokost tid satte de sig øverst på stilladset, og spiste deres medbragte mad.
Denne dag sidder de der igen. Italieneren, Mario, pakker sin madpakke op kigger ned i den og udbryder: "Pizza igen å naj, jaj hater pizza!". Tyskeren, Wolfgang,pakker sin madpakke op og udbryder: "Ach nein! Sauerkraut igen. Ich hasse Sauerkraut!". Og danskeren, vi kan jo kalde ham Jens, pakker sin op og siger: Løwpostej igen, jeg hader løwpostej!.
Dagen efter sidder de der igen. Italieneren åbner sin madpakke: "que pale, Pizza, sempre Pizza! Hvis jeg får pizza med igen imorgen, så springer jeg ud!". Tyskeren ser sin madpakke: "Sauerkraut, immer wieder sauerkraut! Wenn ich morgen wieder får sauerkraut med, jeg schpringer ud!". Danskeren åbner sin madpakke, og siger:"Løwpostej igen! Hvis jeg får løwpostej med igen imorgen, så springer jeg ud!".
Dagen efter same story. De sidder der igen, øverst på stilladset. Italieneren pakker ud, og ser ned i madkassen: "PIZZA!" Og springer ud..."AARRGH!". Tyskeren ser ned i sin madpakke: "SAURKRAUT!". Han springer også! Endelig pakker danskeren sin madpakke ud: "Løwpostej!" Han springer!
Til begravelsen mødes de tre enker. Den italienske enke udbryder: "Jeg forstår det ikke! Mario elskede pizza!". Tyskerinden siger: "Ich verstehe det auch ikke! Min egen Wolfi, han elskede sauerkraut!". Og den danske enke siger: "Ja, jeg forstår heller ingenting, Jens han smurte sin madpakke selv!”

Holland

En lille pige sad på sin bedstefars skød og fik læst godnathistorie. Fra tid til anden fjernede hun blikket fra bogen og strakte hånden ud for at røre ved hans rynkede kind. Hun strøg skiftevis sin egen kind og så hans igen. Til sidst sagde hun:
"Bedstefar, har Gud lavet dig?”
"Ja, skat,” svarede han, “Gud lavede mig for længe, længe siden.”
"Nå," hun holdt inde lidt, "Bedstefar, har Gud også lavet mig?”
"Det kan du tro, skat,” sagde han, "Gud lavede dig for ganske nylig.”
Efter at have mærket deres respektive ansigter igen, bemærkede hun:
“Gud er blevet bedre til det, ikke også?

top | TOPAZ Home | Template-netværket