Filmanmeldelser – Måder at kigge film på
Vi bruger ofte film som afslapning og for at hvile vores mentale
systemer. I denne anmeldelse har vi samlet en række måder at kigge
film på, som vil fremme den mentale aktivitet og forhåbentlig udløse
intelligens. Tanken er at blive i stand til at være i en opdagelses-proces,
samtidig med at man slapper af og nyder filmen.
Man oplever tit en slags “efterfilms-stemning”, hvor man føler
udmattelse og tomhed, hvorimod disse øvelser kan efterlade en opvakt
og med et energioverskud. Ideerne, som nævnes her, kan selvfølgelig
udvides, og hvis du finder nogle modeller, som fungerer godt, så notér
dem endelig ned og send dem til os. Så trykker vi dem i vores næste
Topaz-filmanmeldelse.
En øvelse i opmærksomhed – Prøv
at lægge mærke til underlige genstande, artikler, dekorationer osv.
i filmen; det kan være genspejlinger i et vindue ... Kig efter ting, som
intet har at gøre med filmen (det kan være lidt upraktisk, hvis
man faktisk gerne vil se filmen!) Vi så engang en film om riddere i Middelalderen,
og i et lille hjørne af billedet, bag ved kongens slot, fik vi øje
på et moderne fodboldstadion! Det er fascinerende og sjovt at blive opmærksom
på detaljerne.
En øvelse i detektion – Hold for eksempel øje
med skuespillernes kropssprog og bevægelser. Er kropsstillingen åben
eller lukket, indbydende, defensiv, truende, varm? Hvordan er tempoet i filmen
- hurtigt eller langsomt? Hvad forårsager det? Kig på tøjet.
Hvordan er hovedrolleindehaverne klædt på? Hvad udtrykker det om
den rolle, de spiller?
En øvelse i perception – Prøv at bruge
den film, du ser, som en analogi til dit eget liv. Prøv at sammenligne
rollerne med mennesker, du kender. Se om det kan give dig en bedre forståelse
af dit eget liv.
En øvelse i opsummering – Prøv at fange
filmens afgørende øjeblikke: Lige præcis hvornår går
det op for dig, hvad historien går ud på? Helt nøjagtig hvor
tager historien en drejning? Hvornår træder rollernes karakterer
frem?
En øvelse i at fange budskabet – Hvilke hensigter
havde filmens skabere? Hvorfor blev filmen lavet? Hvad prøver den at
fremme?
En øvelse i at formulere værdier – Prøv
at beskrive, hvad det var, du satte pris på i filmen.
På denne måde har vi mange gange opdaget, at det at se en film
ikke nødvendigvis er lig med at lukke ned for alle systemer. Det er faktisk
muligt at bruge gode film til at opnå gode processer.
For yderligere at give næring til de film, Topaz anbefaler, følger
her en top-10 liste over film, som er gode at se selv uden at benytte sig af
øvelserne. Vi tilbyder dem inden for fem farver, vi mener har at gøre
med filmenes natur, så du kan vælge en film efter den farve, du
føler dig mest tiltrukket af, eller tror, du har mest brug for:
Topaz redaktionen i Holland
top | TOPAZ Home | Template-netværket |