TOPAZ Nummer 9 / 2004
Velkommen
Sympati og antipati
Nordamerikanske Template Homestead
Afbalancerede spisevaner
På jagt efter manden
Om ære mellem mænd
En ny forståelse af de to køn
Succes: Et slutresultat eller en livsstil?
LessonsAlive - motivering af børn indefra

Kan vi - i det 21. århundrede - nå frem til en ny forståelse af de to køn, XX og XY?

Et interview med Mary Noble, England, af Monique Weber

I september deltog jeg i Holland i et seminar med Mary Noble om de to køn xx og xy, hvor vi prøvede at afsøge nye territorier. Tilsvarende seminarer var blevet afholdt i England og USA, ligesom Mary både i Tyskland, Danmark og Italien havde mødtes med mænd og kvinder, som er interesserede i denne fremtidsorienterede research.

Mary Noble, som er en af stifterne af den verdensomspændende organisation Feminenza, har siden ungdommen været lidenskabeligt optaget af arbejdet for en ny og bedre forståelse mellem de to køn. Under seminaret lykkedes det hende at skabe en atmosfære, hvor alle, både mænd og kvinder, var i stand til på afslappet vis at tage del i en research af det mysterium, vi alle på en eller anden måde ønsker at afdække. Efter sammen at have arbejdet os frem til en bedre forståelse af, hvad der udgør det bedste hos dreng/pige, mand/kvinde, dame/gentleman og ”tenant”(beboer), var alle snart engageret i et spontant teaterarbejde, som var meget fængslende og illustrerede nogle af de aspekter, vi havde fundet frem til i forbindelse med de forskellige liv(i os). Det var en meget varm og munter oplevelse. I løbet af seminaret arbejdedes der også med sang og dans, hvor man på forunderlig vis kunne opleve de forskellige liv hos de to køn. Det føltes meget specielt for mænd og kvinder at arbejde sammen i et forsøg på bedre at forstå både sit eget og hinandens køn. Dette var allerede i sig selv en stor succes – udover de opdagelser, vi gjorde undervejs, under Marys inspirerende lederskab.

Interviewet er sammenstykket ud fra en række telefonsamtaler med Mary mellem de forskellige seminarer, hvor hun fortæller om nogle af de erfaringer og indsigter, hun har opnået i forbindelse med den seneste rejsevirksomhed.

Jeg kan forstå, at du for tiden afholder seminarer for både mænd og kvinder, hvor man arbejder på at udforske de bedste egenskaber hos de to køn. Hvordan har du oplevet det?

Det har været en helt utrolig opdagelsesrejse i et forsøg på at finde frem til, hvilke områder der optager både mænd og kvinder, og hvor problemerne ligger. Når man arbejder i forskellige lande, bliver man også klar over, at mens nogle problemområder er ens, er der også forskelle, afhængigt af i hvilket land seminaret holdes. Så hver gang jeg gør det, opdager jeg nye ting og bliver klar over, hvor vigtig en nøgle kønsproblematikken er, og hvor meget den optager både mænd og kvinder. Der er et råb om forståelse og en stærk oplevelse af forsoning, når man nærmer sig emnet med friske øjne, uden fordømmelse og uden beskyldninger, ud fra et simpelt ønske om gensidig hjælp og respekt.

Det er, som om man i hele verden er blevet mere bevidst om kønsproblematikken, og der udkommer flere og flere bøger om forholdet mellem mænd og kvinder med det formål at vække en større forståelse. Hvad tror du er grunden til det?

Jeg tror, det er et led i en naturlig evolutionsproces, hvor folk ikke vil acceptere tingenes tilstand, som den var for 20, 50 eller endog 100 år siden, og jeg tror, at forholdet mellem kønnene er en vigtig nøgle til samfundsudviklingen. Vi er nået et punkt, hvor et af de mest presserende behov er at finde frem til en måde, hvorpå mænd og kvinder i fællesskab kan arbejde for en bedre fremtid. I Vesten havde vi i 60’erne kvindebevægelserne. Vi har oplevet enorme forandringer i de seneste 50 år, og der var en periode, hvor man prøvede at hævde, at der ikke var nogen forskel. Jeg tror, at det, der nu sker, er, at folk accepterer, at der ER en fundamental forskel, men at de ikke ønsker at vende tilbage til et synspunkt, der siger, at “det ene køn er bedre end det andet”. Der må være en helt ny måde at nærme sig det på, idet man spørger: “Hvad er det for nogle forskelle, og hvad er formålet med dem?”

Hvorfor tror du, at det netop i denne tid er ekstra vigtigt at se med nye øjne på de to køns væremåde (både hver for sig og sammen)?

Som verden er i dag, er der en alvorlig ubalance i forholdet mellem mænd og kvinder. Det har jeg under mine rejser observeret på nært hold. I nogle samfund viser det sig i form af en voldsom kvindeundertrykkelse, i andre som ekstrem udnyttelse og vold mod kvinder. Drab af pigebørn er i stigning, fordi en pigefødsel i mange dele af verden betragtes som den største ulykke, der kan overgå en familie. Sørgeligt nok er det store flertal i det 21. århundrede fremmede over for den tankegang, at mænd og kvinder repræsenterer Guds to ansigter her på jorden, og at begge har afgørende betydning for universets udvikling. Og selvfølgelig lider mændene også, i og med at denne uvidenhed og undertrykkelse begrænser deres adgang til egen menneskelighed og åndelig udvikling. Det piner mig stærkt, at der er så utrolig megen unødvendig smerte i verden, forårsaget af de fastlåste rammer, de to køn opdrages i og herved lærer at betragte hinanden på. Nogle af dem har deres rod i traditioner, som går hundredvis af år tilbage i tiden. Andre skyldes simpelthen, at de to køn ikke ved, hvordan de skal forholde sig til samfundets forandringer. I Vesten volder det f.eks. mænd store vanskeligheder at omdefinere deres manderolle i lyset af de forandringer, der sker for kvinder mht. status, økonomisk situation osv.

Jeg tror, at der dybt inde i hver mand og kvinde lyder et råb af længsel efter, at noget godt skal foregå mellem dem. Hvis man betragter statistikken over skilsmisser, som rammer hvert andet ægteskab, er det åbenlyst, at det er et enormt problem at få noget godt til at foregå. Og hvis noget virkeligt, noget godt og fornyende KAN foregå mellem mænd og kvinder, hvad er det så, vi ikke gør rigtigt? Hvad er det, vi ikke forstår, som vi har brug for at forstå, og hvordan kan vi bryde ud af den låste situation? Det opleves som et enormt potentiale, der, når vi berører det, er noget af det rigeste, der eksisterer, og dog synes det at være så svært at nå, fordi det er omgivet af så mange misforståelser, fordomme og vanskeligheder. Og ja, jeg ved, at kønskampen er beskrevet som en af de hårdeste krige på kloden, og jeg tror det er sandt, og at det rækker videre end til menneskene. Det omfatter hele vores forhold til denne planet og den maskuline og feminine måde at anskue ting på. Det er altafgørende, at der sker en omdefinering af adfærden hos de to køn, hvis menneskeslægten skal overleve.

Hvilken form for research er det efter din mening vigtigt at gå i gang med for at opnå bedre forståelse, følelse og lydhørhed i samarbejdet mellem de to køn?

Først og fremmest må der være en gensidig åbenhed, for jeg har mødt alt for mange, både mænd og kvinder, der har opgivet at nå frem til en bedre forståelse. Jeg møder rigtig mange kvinder, som siger noget i retning af: “Mænd kan ikke forstå mig, og sådan er det bare. Jeg har aldrig fundet en, der kunne.” Man får en fornemmelse af, at opgaven er umulig. Eller jeg møder mænd, som siger: “Jeg kan aldrig finde ud af, hvad kvinder ønsker. Det går altid galt for mig.” Jeg tror, det er vigtigt at holde muligheden åben for at finde nye veje, så en bedre forståelse kan opnås.

Og så er vi på vej ind i det territorium, som Feminenza beskæftiger sig med, nemlig de forskellige liv, der bor i hvert af de to køn, og erkendelsen af, at man ikke kun er én samlet størrelse. De forskellige liv har forskellige behov. F.eks. stiller både drenge- og pigelivet andre krav end mandens og kvindens liv, som igen beskæftiger sig med andre områder end en dames eller en gentlemans liv. Jeg tror, at hvis vi kan åbne op for disse forskellige niveauer i os selv og forstå dem, vil vi også begynde at se, hvordan de spiller sammen med de tilsvarende niveauer hos det andet køn. Herigennem kan vi åbne en dør til langt større indsigt og nye muligheder. Hvis man f.eks. ser på “drengen”, der repræsenterer det mest fysiske niveau: Han er ligesom en fri fugl, ønsker ikke bindinger, har behov for frihed og er lidt som en krudttønde. Til sammenligning er ”manden” langt mere villig til at indgå i et kontraktmæssigt fællesskab, f.eks. med en kvinde, ved at stifte familie osv.

Den højere del, som vi - hvis den udvikles - kalder en “gentleman”, søger igen noget andet hos det andet køn, som f.eks. indbyrdes respekt og støtte til at opfylde sit menneskelige formål. Afhængigt af, i hvor høj grad disse forskellige liv er aktive, kan de to køn lære at gå i dialog med hinanden og at forstå hinandens behov på forskellige niveauer. Det kan give en stor rigdom i tilværelsen. I seminarerne har jeg prøvet at åbne op for en forståelse af disse indre liv og deres forskellige behov, hvilket kan redde en fra megen forvirring. Man kan spørge sig selv, hvorfor en pige det ene øjeblik har brug for et knus og det næste øjeblik helst vil være alene og har brug for eget rum. Det er, fordi hun har disse forskellige liv med deres forskellige behov, ligesom en mand har det. Vi er nødt til at lære dem at kende og forstå dem, så vi kan respektere dem og give dem plads i stedet for at blive forskrækkede og føle os afvist uden at vide, hvad der foregår.

Har du nogen forestillinger eller ideer om, hvordan de to køn i fremtiden vil kunne fungere sammen eller hver for sig?

Det er et svært spørgsmål, fordi vi alle er under indflydelse af tingenes nuværende tilstand. Men jeg tror det er meget vigtigt at blive ved med at stille spørgsmål og aldrig holde op med at arbejde for sin egen og andres frigørelse. Jeg tror knap vi er begyndt for alvor at forstå og værdsætte, hvilken styrke og storhed mænd og kvinder rummer, på hver deres unikke måde.

Men hvis jeg skulle nævne en fremtidsvision, så er det en, hvor menneskeheden har udviklet sig til et punkt, hvor en piges fødsel over hele verden giver anledning til lige så stor glæde som fødslen af et drengebarn. Prøv engang at forestille dig den mulighed!

Copyright © 2001-2014 Template Stiftelsen.