Farvernes intelligens
Bidrag: Mark Stolk, Danmark
Farver er ikke blot en form for lys eller et pigment på en væg,
men en levende indflydelse, der påvirker vores måde at tænke,
føle og handle på i langt større grad, end de fleste mennesker
er klar over.
Template Stiftelsen i Danmark er pionerer i research på dette område,
hvilket har haft mange forskellige resultater, lige fra to udstillinger i København
omkring farver og deres påvirkning, hvor over 15.000 mennesker gennem
forskellige oplevelser fik mulighed for at mærke denne indflydelse, til
en farve-test der er udviklet for et stort internationalt farvefirma.
Der er ikke blot tale om research af de enkelte farvers indflydelse, men også
af farve-kombinationer, hvor udfordringen ligger i at finde og udvikle en ny
template for betydningen af farver og deres indflydelse og anvendelse, som en
‘bredspektret’ hjælp til mennesker på livets forskellige
områder: fra farve-miljøer, der fremmer særlige former for
læring til farve-økologier, der helbreder og genopbygger, eller
farvekombinationer, der aktiverer og understøtter særlige menneskelige
evner som f.eks. clairvoyance … I denne sammenhæng kan man sige,
at farver formidler intelligens.
Læs mere i Topaz 6.
Selvtillid gennem Pentabalance
I
Holland er der gjort et pionerarbejde i form af en metodik til behandling af
børn med DAMP-symptomer. Det er en eksakt metode, hvor leg, sensitivitetsøvelser
og morskab indgår. Den kaldes Pentabalance, hvor Penta står for
kroppens femfoldige system, som kræver den rigtige balance mellem de forskellige
dele og processer.
Ingrid Bunnik står for projektet. ’Børnene besøger
mig en gang om ugen, oftest sammen med deres mor. Problemerne er ofte forårsaget
af en eller anden psykologisk tvangstanke eller blokering, f. eks. ønsket
om at være perfekt, frygten for at få skylden eller ’ingen
holder af mig’ -syndromet. De har brug for at opleve den modsatte følelse,
som f. eks. at man kan more sig, selv om man ikke vinder, eller at man godt
må lave fejl, man kan bare prøve igen. Den slags oplevelser lader
de naturlige færdigheder komme til udfoldelse. Vi bruger tid i gymnastiksalen,
på sportspladsen eller i haven. De rolige omgivelser og skolens design
er en stor hjælp.’
Læs videre i Topaz 7, Interview med Ingrid
Bunnik, Holland
Well Being Sciences (WBS)
Bidrag: Claudia Schubert, Tyskland
Alle mennesker er udstyret med evnen til at helbrede sig selv. De har også
mulighed for at hjælpe andre til større velvære med helt
naturlige metoder, som for eksempel en styrkende berøring og et bekræftende
klap på skulderen, eller bare ved at lytte til en, der har brug for at
snakke.
Medlemmerne af Well Being Sciences undersøger både grundlaget for
disse naturlige helbredelses-måder og de muligheder, de rummer, idet vi
tager udgangspunkt i forskellige templates, som f. eks. den fem-foldige struktur
i kroppens energistrøm og den syv-foldige struktur, der giver næring
til vores indre liv. Hvis nogle af disse fungerer mangelfuldt, er fysiske symptomer
uundgåelige i det lange løb. Hvis alle balancer er i orden, har
man det generelt godt og kommer hurtigt over stress.
Måske er den allervigtigste template på dette område ‘loven om to’.
Gennem hele historien har mennesker beskæftiget sig med denne naturlov,
som i princippet om yin og yang, eller elektricitet og magnetisme. Vi kan både
give og modtage, vores hænder udtrykker denne polaritet, og gennem træning
kan princippet bruges til at styrke både sit eget og andres velbefindende.
I Well Being Sciences bruger vi meget af vores tid på denne type træning,
på mental forståelse og intuitiv sansning af samarbejdet mellem
kroppens mange forskellige dele, og på andre aspekter som vaner, overbevisninger,
og hvordan man styrer sine følelser.
Ud fra disse forståelser har WBS udviklet et omfattende system til analyse
og afbalancering af energimæssige og fysiske svaghedstilstande. Vores
arbejde er i stadig udvikling og har allerede med gode resultater fundet anvendelse
ved f.eks. hovedpine, stress, kronisk træthed, søvnforstyrrelser,
PMS (præmenstruelle syndromer), funktions-forstyrrelser i fordøjelseskanalen
og meget mere. I de involverede lande afholdes åbne arrangementer med
workshops, kurser eller personlig rådgivning.
top | TOPAZ Home | Template-netværket |