TOPAZ Nummer 11 / 2004
Velkommen
Bæredygtighed og Åndelighed
Selvbestemt eller bestemt
7 forslag til selvbesindelse som start på en ny dag
Grønthandleren, hr. Grøn
Hvad er ære
Digte af Aud Wilken
Hvorfor stille spørgsmål?
En menneskelig mosaik af svar på spørgsmål
De blandede sider
Stor succes for international farverig festival i Køln
Dido - Æneas

Hvorfor stille spørgsmål?

Spørgsmål er uforgængelige og uundværlige redskaber i menneskets søgen efter indsigt, vækst og udvikling

Denne artikel opstod ud fra spørgsmålet: Hvorfor stiller folk spørgsmål, og hvad er formålet med at stille spørgsmål? Det satte os i gang med en levende udforskning, som langtfra er afsluttet. Området for denne udforskning er den i mennesket indbyggede mulighed for udvikling. Hvilken rolle spiller spørgsmål i den enkeltes udvikling og i en kollektiv udvikling? Efterhånden som vi forfulgte dette spørgsmål, begyndte et spor at aftegne sig.

Hvorfor stiller folk spørgsmål? Det er et meget naturligt, men også meget menneskeligt fænomen. Så vidt vi ved, er der intet andet her på jorden, der stiller spørgsmål, men for mennesker starter det på et meget tidligt tidspunkt og fortsætter helt til livets sidste øjeblikke. Spørgsmål kan lede os til en forståelse af, hvorfor vi gør, som vi gør, spørgsmål kan åbne op for en indsigt i, hvordan ting fungerer, spørgsmål kan få en til at grunde over livets mening, spørgsmål kan få en til at tage opfattelser, man har anset for sande, op til revision, idet man pludselig ser, at en dybere forståelse er mulig...

Hvad er spørgsmål?

Når som helst et spørgsmål stilles, skyldes det, at man leder efter noget, og spørgsmålet bliver stillet for at hjælpe en med at finde det. Når man spørger om noget, åbner man sig i håbet om at finde, hvad man søger. Nogle spørgsmål er simpelthen beregnet på at få en oplysning, man på et givet tidspunkt har brug for, som f. eks. ’Hvad er klokken?’ ’Hvor skal vi hen i morgen?’ ‘Hvad siger vejrudsigten?’ ’Hvad er det for noget dejlig musik?’. Det er endeløst. Man indsamler konstant informationer, som man har brug for til at skabe sig et overblik, planlægge eller projicere, eller til at danne sig en idé om noget. Det er spørgsmål, der åbner vinduet, hvorigennem et svar kan få adgang til ens tanker.

Sokrates er kendt for sin brug af spørgsmål som en teknik og metode inden for tænkning. Han omtalte sig selv som ‘jordemoder for mennesketanker’, (og han var velbekendt med en jordemoders arbejde, idet hans moder var jordemoder). Sokrates så det som sin opgave at få mennesker til at ‘barsle’ med nye erkendelser, da det var hans overbevisning, at virkelig indsigt må komme indefra. Sokrates havde det synspunkt, at vi alle kan forstå filosofiske sandheder, hvis vi blot anvender vor medfødte forstand.

I forbindelse med forskellige typer spørgsmål er de nødvendige oplysninger ikke altid umiddelbart tilgængelige, og det kan sætte spørgeren i gang med en søgen, som f.eks. følgende spørgsmål, stillet engang i det 15. årh.: “Hvis Jorden er flad, hvor kan det så være, at når jeg skuer ud over havet og ser et skib komme i det fjerne, så ser jeg dets topsejl, og først når det kommer nærmere, ser jeg de nedre sejl og til slut hele skibet. Hvorfor ser jeg ikke straks hele skibet nærme sig?”

Spørgsmål åbner sindet, måske kan de sammenlignes med fiskesnører, der kastes ud fra ens sind. Nogle spørgsmål lander store fisk, eller tanker og ideer, der kan ændre ens sindstilstand. Ville vi have vidst, at Jorden drejer rundt om solen, hvis det ikke havde været for spørgelystne sjæle som Kopernikus og Galilei? Ville vi have vidst en masse ting, der nu betragtes som kendsgerninger, f.eks. at mikrober kan fremkalde sygdom, at atomer er som små solsystemer med en kerne i centrum og elektroner i fuld fart omkring den, at tyngdekraften eksisterer, og at lys er energibærende.

Det kendte og det ukendte

At folk stiller spørgsmål, tilkendegiver, at vi ikke var beregnet til at vide alt fra fødslen. Det er meningen, at vi skal stille spørgsmål for derigennem at søge og finde og lære og vokse. Et gammelt ordsprog siger: ‘Hvo om intet spørger, intet lærer’. Det giver en meget enkel og dybsindig forståelse af, hvorfor vi stiller spørgsmål. Hvis man besøger et stort videnskabeligt bibliotek og ser den utrolige mængde bøger, der er skrevet om den viden, der gennem tiderne er opnået, bliver man klar over, at man aldrig vil leve længe nok til at læse om eller vide det hele. Og desuden fortæller disse bøger kun om det, der er kendt, men som enhver sand forsker kan bekræfte: jo mere man ved om et bestemt emne, des mere bliver man klar over, hvor meget man ikke ved.

Man kan sammenligne det med at bestige et bjerg. Ved bjergets fod er der kun en lille skovstrækning at se og lære at kende, men jo højere man kommer op, des længere ud kan man se, og nu er der dalen, andre bjerge, store skovstrækninger, byer og veje, så meget mere at lære at kende. Hvad dette illustrerer, er, at selv om vi i løbet af vort liv lærer og får stor viden, så er størstedelen af vort liv reelt en ukendt størrelse. Det giver en vis ro at indse det, for det er det samme for alle. At acceptere det store ukendte, befrir os fra det pres, der ligger i at tro, at man bør vide alt. Det giver os en oplevelse af frihed i interessen og spændingen ved at have evnen til at gå på opdagelse. Det, at man kan stille spørgsmål, betyder, at man kan vove sig ind i den store ukendte del for at lære, vokse og derigennem bygge videre på sig selv. Det fortæller os, at vi ikke er færdig-formede.

At stole på sin evne til at finde ud af ting

Det ikke at vide er en velkendt tilstand for alle mennesker. Vi ved overhovedet ikke, hvad der vil ske med os næste år, i morgen eller næste øjeblik for den sags skyld. Men den kendsgerning blokerer ikke for evnen til at fortsætte vort liv. Og når vi er i den tilstand, hvor vi ikke ved, så har vore menneskelige systemer evnen til at finde løsninger på stedet. Vi har også alle mødt fænomenet i forbindelse med gåder og ordlege, når vi ser eller læser krimier og selv, når vi bliver præsenteret for praktiske eller tekniske problemer. Processen består i at sætte eksisterende dele sammen i et nyt mønster. Disse dele finder vi i den kæmpemæssige baggrund af viden og erfaring, der opstår og vokser i løbet af livet.

Nogle spørgsmål afslører, hvad man ikke har tænkt eller ræsonneret over. Nogle spørgsmål kan få en til at gå på opdagelse i sine egne erfaringer og kalde tanker frem, man ikke vidste, man havde. Spørgsmål om årsager, væsentlighed og formål har ikke enkeltstående svar, men kræver proces. Med denne type spørgsmål rejser man ind i et område, der endnu ikke er fuldt oplyst, og kæder tankerne sammen undervejs. For at kunne arbejde med denne type spørgsmål har man brug for en grad af frihed og råderum i sig selv, der tillader, at man bevæger sig uden for rammerne af, hvad man allerede ved, og sætter tingene sammen på en ny måde.

Denne frihed beskrives af den svenske forfatterinde Selma Lagerlöf i en af hendes bøger: Engang stillede en gæstelærer under en eksamen følgende spørgsmål til en gruppe børn i en klasse: ‘Hvordan er stenene i jeres flod?’ Børnene rodede febrilsk i deres hukommelse for at finde, hvad deres klasselærer havde fortalt dem om netop disse sten, men som forfatteren udtrykker det: ‘mørket blev hængende i deres hjerner’. Men en lille pige tænkte sig om et øjeblik og sagde så: ‘Våde’. I tankerne gik hun ned til floden og gjorde sig klart, hvordan hun så stenene i netop det øjeblik.

Unge Frederik spørger sin far:
“Hvorfor er græsset grønt, far?”
Faderen: “Hm, det ved jeg ikke”
“Hvorfor er himlen blå?” “Aner det ikke”
“Hvorfor har jeg fem fingre?” “Ingen anelse.”
“Far, du har ikke noget imod at jeg spørger, har du?”
“Selvfølgelig ikke min dreng. Hvis du ikke spørger lærer du aldrig noget.”

At sige nej til hurtige svar for at vinde ny indsigt

Nogle spørgsmål opfordrer til en nærmest meditativt søgende tilstand, og hvis man kan modstå fristelsen til at sige stop ved det første svar, der dukker op, kan man begynde at se sig omkring blandt de ‘brikker’, man har samlet, og få et overblik over det billede, der nu tegner sig. På denne måde bliver det muligt for det, der er inden i en, at komme op til overfladen og tale, så noget ligesom pludselig står klart. For på rejsen gennem livet vokser man og forandrer sig, og den erfaring og indsigt, man har i dag, kan kaste nyt lys over den viden, man i går troede, man havde.

Inden for videnskaben har store opdagelser ofte, efter års aktiv forskning, fundet sted på et tidspunkt, hvor man forholdt sig stille og lyttende og pludselig nåede frem til en bevidst erkendelse. For forholder det sig ikke sådan, at tyngdekraft, eller elektricitet og magnetisme, eller kemi allerede eksisterede og fungerede, før mennesker opdagede dem? Jo, det gjorde de. Men idet man påbegyndte en forskning, lukkede man op for bevidste iagttagelser og erfaringer, der gjorde det muligt at stykke en forståelse sammen. Vi har brug for erfaringer og referencer for at nå frem til en mere dybtgående viden om tingene. Det er som at foretage en rejse til det sted, hvor svarene er, hvadenten det er i naturen, i en bog, i et billede eller i en samtale. Forestil dig, at Newton ikke havde siddet under æbletræet og set æblet falde, netop på det tidspunkt hvor han så intenst beskæftigede sig med tyngdekraftens gåde!

Hvorfor stille spørgsmål?

Som tidligere nævnt, er spørgsmål ligesom instrumenter. De giver os mulighed for at betragte noget med helt nye øjne. De åbner sindet og tilskynder os til at trække tidligere erfaringer frem i nutidens lys. Spørgsmål gør det muligt for os at undslippe det fængsel, der består af det, vi var så sikre på, vi vidste, og gå ud til et interesseret og interessant liv.

Artiklen er skrevet af Iet Veenland fra Holland

Copyright © 2001-2014 Template Stiftelsen.