Evnen til at tænke frit

Den indre frihedskamp starter med at ændre sit navn

Af Rolf Christoffersen

Frihed opfattes ofte i forhold til undertrykkelse, hvor den undertrykte er mindre fri end undertrykkeren. Og hvis man skulle lande emnet frihed nemt og hurtigt, så kunne det være at definere frihed som, at undertrykkelse ikke er til stede i nogen som helst form og på noget som helst niveau.

Vi kæmper alle for mere frihed. Hele historien igennem har frihedskampen primært været en ydre kamp mod undertrykkelse fra kampen for ophævelsen af slaveri og stavnsbinding til politisk frihed, ytringsfrihed, racefrihed, national frihed, religionsfrihed osv.
Verdenshistorien set igennem frihedens briller har været en kamp fra total undertrykkelse og næsten ingen frihed til begrænset frihed til næsten total frihed, som vi oplever det i dag i det meste af den moderne vestlige verden. Du er fri til at have meninger og udtrykke dem. Du er fri til at tro på en hvilken som helst gud uanset din hudfarve, du er fri til at være ateist. Du kan være politisk til højre, venstre, i midten eller upolitisk, du har friheden til at vælge ud fra din egen overbevisning. Det frie valg udadtil er kolossalt lige fra religionstilbud til hvilken slags mobiltelefon, man skal vælge.

Denne artikel fokuserer mere på den personlige frihed i den indre frihedskamp, hvor de fleste kan finde et udgangspunkt i deres eget liv. Det er, når undertrykkeren er en selv, og den undertrykte også er en selv, hvor begge dele foregår i en og samme person.

Menneskesindet rummer kolossale muligheder. Vi kan i vores sind nemt forestille os et liv uden de begrænsninger og hæmninger, som holder os tilbage, som f. eks det, at man føler, man ikke er god nok, sjov nok, intelligent nok, modig nok, ser godt nok ud osv. Vi kan nemt bygge pragtslotte og store monumenter i vores sind. Vi kan bestige bjerge og udrette mirakler ved tankens kraft. Vi kan være den fuldendte gentleman eller dame med oceaner af gavmildhed, tålmodighed og omsorg. Man kan i sit sind rejse verden rundt og besøge fremmede lande og folk. Man kan forestille sig de store pyramider i Egypten og i samme øjeblik være der. Man kan stirre op på Orions Bælte en stjerneklar nat og forestille sig, at man rejser derop. Man sætter sådan set sine egne begrænsninger, når man skaber noget i sit sind.

Vi kan ved brugen af vores sind tage det bedste fra fortiden og bringe det ind i nuet. Man kan f. eks sætte sig ind i de store personligheder, som har løftet verdenshistorien og søge inspiration ved de menneskelige egenskaber, de har efterladt sig i verden. Churchills viljestyrke og standhaftighed. Moder Theresas hengivenhed og upersonlige omsorg. Gandhis stålsathed og tålmodighed. Lincolns sentiment. Jeanne d`Arcs tro og åbenhed. Man kan forbinde sig til, hvad de udrettede og hvorfor de gjorde det. Hvad de følte, deres tvivl, deres svære valg, deres vision. Man kan forstå og lære og blive bevæget, fordi man kan mærke det i en selv. Vi kan genkende og identificere os selv med visse følelser, som først og fremmest er menneskelige og ikke personlige. De var mennesker som alle andre. De havde en krop og et sind som alle andre. De havde friheden som alle andre. Vi kan med sindets kraft forbinde os til en anden og måske dybere sandhed end den umiddelbare, som er beskrevet i historiebøgerne.

Vi har friheden til at tænke fremad, til at tænke nyt, til at lade øjeblikket i nuet bestemme. Men udgangspunktet må være nuet, hvor man selv lever og ånder. Ellers bliver ethvert forsøg på at opdatere historien ind i nuet kun en forbindelse til det, som engang var. Det kender man, når man møder sin fortid og bliver konfronteret med den, man var for flere år siden. I det øjeblik aktiveres følelserne, tankemønstrene, psykologierne fra dengang, og man har med andre ord skabt en forbindelse. Hvis man så ikke er funderet solidt nok i ens nutid, hvor man har en anden alder, nogle andre følelser, nogle andre synspunkter – så bliver forbindelsen til fortiden stærkere end forbindelsen til ens ståsted i nutiden, og muligheden for opdatering er derved væk. Det er her, at undertrykkeren og den undertrykte bliver en selv.

At tænke det er at skabe det

Intet står skrevet i forhold til fremtiden, mens alt er skrevet i forhold til fortiden, på både godt og ondt. Hvordan måtte Columbus ikke have følt, da han sejlede mod verdens ende i ikke kortlagte farvande i 1492. I sin søgen efter den vestlige søvej til Indien opdagede han Amerika, og opkaldte derfor de indfødte for indianere i den tro, at det var Indien, han var kommet til. Selv den dag i dag hedder de stadig indianere, og øerne han opdagede, De Vestindiske Øer. Man kan på lignende vis spørge sig selv, om alt hvad man har opdaget og er nået frem til igennem sit liv, stadigvæk er sandt. Passer det, man er nået frem til til den person, man er i dag? Man fandt måske ud af som barn, at man var umusikalsk, fordi man ikke spillede samstemmigt med de andre børn i skoleorkestret, og derfor blev pillet ud af orkestret. En vedvarende påmindelse fra en selv til en selv om en sådan oplevelse gør, at man måske aldrig mere tager et musikinstrument i hånden. Sandheden kunne være, at man var den eneste i orkestret, som spillede korrekt, eller at man var i gang med at udforske sit musikinstrument på egen vis.

At sindets kraft er den stærkeste af alle de kræfter, vi har, bærer hele vores historie vidnesbyrd om. Hvis det f. eks ikke var for Columbus’ lidenskabelige overbevisning om, at der var ”nyt land mod vest” og hans utrættelige kamp for at overbevise sin samtid om at tro på og investere i hans ideer, som var uhørte på det tidspunkt, så ville opdagelsen af Amerika være en andens bedrift og måske være sket på et langt senere tidspunkt. Historien ville så også være en anden med andre konflikter, skæbner og sandheder, og indianerne ville sikkert også være kendt under et andet navn i dag.

Effekten af at ændre sit navn

Hvis sindets ressourcer er i fortidens tjeneste og optaget af at bearbejde og videreføre det, som engang var, så er det spørgsmålet, hvor meget ”nyt land” der er plads til at opdage. Det er i sindet, at man bekræfter sig selv som den, man er, baseret på det, man har gjort, det man ikke fik gjort, det der skete og det, der ikke skete. Hvis man nu forestiller sig, at man begynder at tænke på sig selv som den, man gerne vil være frem for den, man er, som er forbundet til den, man var. Så vil det være fornuftigt at give sig selv, dvs. den, man gerne vil være, et nyt navn som det første. Det kunne være et navn, som afspejler en karakteregenskab, man ønsker at dyrke i sit liv som f.eks. frihed, fordi man ønsker et liv med større personlig frihed. Hvis man så fortsætter ad det spor, vil det også være fornuftigt at undersøge, hvad personlig og indre frihed i virkeligheden er, og hvorfor man egentlig ønsker at opnå det. Man kan undersøge, hvem der i historien fremstår som store frihedspionerer. Måske er Columbus en af de helt store. Han opdagede den nye verden, som hurtigt blev døbt ”Frihedens og mulighedernes land”. Man kan også spørge sig selv, hvem fra ens samtid og hvem fra ens omgangskreds har den personlige frihed, man selv ønsker at udvikle. Ved at give et navn som f. eks frihed til den, man gerne vil være, giver man også alt det, man undersøger, en konkret grobund for at præge ens liv i den retning, man selv ønsker.

Ved at tage navnet for det, man ønsker at udvikle, og ved at arbejde med det navn, sender man også et signal til fremtiden om, hvor den kan finde en. Man skaber således en forbindelse til det, som endnu ikke er sket, men som man ønsker, skal ske, så fremtiden kan finde en i nuet. Man har sådan set skabt en mulighed for, at fremtiden kan opdatere den, man er i nutiden til den, man ønsker at være i fremtiden.

Menneskets indre potentiale

De store opdagelsesrejsendes tid er forlængst forbi. Samtlige kontinenter, lande, øgrupper og stammefolk ved vi besked om i dag. Udforskningen af denne tidsalder synes at have nået til en ny dimension. Nemlig menneskets indre potentiale!

Menneskesindet er i dag det sidste helt store kontinent, vi endnu ikke har udforsket og set værdien af i sin fulde ret. Det samme gælder frihed, indre frihed, personlig frihed og evnen til at tænke frit.

top of page
Copyright 2001-2014 Template Stiftelsen.

This page is printed on 04/24/14
from http://www.templatenetwork.org/topaz/13/dk/08.html

Breve, forespørgsler, som er meget velkommende, samt bestillinger kan sendes til:

Topaz
Template Stiftelsen
Sønder Boulevard 81
1720 københavn V
E-mail: topaz@template-stiftelsen.dk