Identitetens sprog

Af Jackie Carreira, England

Der er et gammelt engelsk mundheld, der lyder. ’Som en fugl kendes på sin sang, således kendes et menneske dets konversation.’ Hvad betyder det? Hvor bevidste er vi om vores konversation? Og er det noget, vi behøver at gå op i?

Som et første fi ngerpeg om en persons identitet er sprog og sprogbrug vanskeligt at se bort fra. Bare tænk på, hvor vigtigt det var i Eliza Doolittles forvandling fra spilopmager til dame i historien om Pygmalion (eller ‘My Fair Lady’ for fi lmentusiaster). Vi kan let skifte tøj, klippe håret eller sågar skifte navn for at tage en ny identitet, men det er et stort arbejde at ændre måden, vi taler på, og det siger også en kolossal del om os selv, og hvor vi stammer fra.

Allerførst er der det specifi kke sprog, vi taler – engelsk, tysk, swahili, osv., kombineret med den accent eller dialekt, det fi ltreres igennem. Disse dialekter er så særegne, at en dygtig lingvist ikke blot kan sige, hvilken by en person er fra, men også om vedkommende voksede op i byens nordlige eller sydlige del. Hvordan kan det være? Hvorfor taler alle i samme land ikke med samme accent? Svaret ligger i selve landets natur. Det er ikke et tilfælde, at mennesker, der bor i områder, hvor landet er blødt eller fl adt, bruger rundere vokallyde. I bjergrige egne har lydene skarpere toppe og dale ligesom landet.

Der fi ndes eksempler fra hele verden, hvor det samme sprog forandrer sig betydeligt, afhængigt af hvilken del af kloden det tales i. For eksempel lyder engelsk i Australien, Amerika og Sydafrika næsten som tre forskellige sprog.

Så et steds natur, hvori sproget eller dialekten lever, påvirker os ikke blot, når vi vokser op og lærer at tale. Hvis vi fl ytter et andet sted hen, begynder det at påvirke måden, vi taler på. Spørg bare en italiener, der har boet i New York i tyve år.

Dette virker som et indlysende fi ngerpeg om vores identitet, og det er en vigtig, men ekstern påvirkning. Vi kan selvfølgelig ændre og forbedre vores accent gennemøvelse og taleundervisning, og nogle mennesker har et naturligt talent for at efterligne forskellige accenter, men der er et dybere identitetsudtryk, som er sværere at lave om på, og det er vores sprogbrug.

Vi føler trang til at kommunikere næsten fra fødslen. Først lærer vi af nødvendighed de ord, der er vigtigst for os; ‘mad’, ‘juice’, ‘tisse’, osv. Hvert ord er vigtigt, fordi vi har brug for præcist at udtrykke det, vi vil sige. Men når vi først har lært det fundamentale og færdiggjort skoleundervisningen, holder sproget op med først og fremmest at være en ekstern påvirkning og bliver i stedet et selektivt identitetsvalg – hvad enten vi er opmærksomme på det eller ej. Det er også på dette tidspunkt, at præcision overraskende nok lader til at blive mindre vigtig.

I dag har en gennemsnitsperson et ordforråd på omkring 10.000 ord. Dog bruger de fl este mennesker kun cirka 1500 af dem regelmæssigt, og antallet har været dalende de senere år, på trods af at uddannelser nu er langt mere tilgængelige. Filosoffen Wittgenstein sagde engang: “Mit sprogs begrænsninger begrænser min verden.”

Gennem menneskets historie er tale blevet det primære værktøj til at kommunikere, hvem vi er, og hvad vi føler, og derfor afhænger vort udtryks kvalitet og dybde meget af måden, det ytres på. Selv om tale ikke er menneskets eneste udtryksform, er det en vigtig en af slagsen. Forestil dig, at du var den eneste person på kloden, der talte et givet sprog. Der ville ikke være nogen at dele oplevelser med eller stille spørgsmål til. Ensomheden ville være svær at håndtere. Dog lader vi os konstant begrænse af vores sprogbrug. Selv mennesker, der ikke kan tale, lægger stor vægt på brugen af tegnsporg.

Ord er skabt til at udtrykke tanker og følelser helt præcist – hvis vi altså forstår at bruge dem korrekt. En blændende solnedgang kan være pæn eller storslået Det afhænger helt af, hvor præcist man vælger at iklæde det, man virkelig føler, og dette afgør afstanden mellem en persons indre væsen og den ydre identitet. Hvorfor vælger vi de ord, vi vælger? Overvejer vi, hvad det er, vi ønsker at forårsage, inden vi åbner munden? Udviklingen af en persons sprogbrug koster tid og kræfter, men selv om man lærte et nyt ord hver dag, ville der være ord nok til resten af livet. Og hvis ordbogen løber tør for ord, der kan udtrykke, hvad man føler, har man altid den mulighed at opfi nde nye ord.

Ord er ligesom kamæleoner, som afspejler talerens nuancer. Du burde måske kigge på, hvad du siger, og hvorfor du siger det og så måske spørge dig selv: Er det denne person, jeg gerne vil være? Hvad har jeg i virkeligheden lyst til at sige?

top of page
Copyright 2001-2014 Template Stiftelsen.

This page is printed on 04/24/14
from http://www.templatenetwork.org/topaz/14/dk/14.html

Breve, forespørgsler, som er meget velkommende, samt bestillinger kan sendes til:

Topaz
Template Stiftelsen
Sønder Boulevard 81
1720 københavn V
E-mail: topaz@template-stiftelsen.dk