Om identitet og det at blive ældre
På de følgende sider finder du interviews med ældre mennesker fra forskellige lande i Europa og Israel.
Karen Hansen (69), Danmark
I mit arbejdsliv var jeg lærer. Jeg holdt af mit arbejde, og min identitet som lærer har sat sine spor. Den er fortsat brugbar i mange situationer. Men der er så mange identiteter. For at nævne nogle i fl æng: Mor, farmor, hustru, hunkønsvæsen, frivillig underviser af fl ygtninge, elsker af skønhed,- både ydre og indre, healer, hjælper, støtte, researcher, fotograf, læsehest, oversætter, dansker, medlem af Template-Netværket, ældre dame, Guds skabning – jeg kunne blive ved. I stigende grad formes min identitet af et behov for at kunne respektere mig selv, være nyttig, af et stærkt ønske om at fremme noget godt og værdifuldt, om at ’hjælpe Gud’, en fast beslutning om ikke at gro fast, men fortsat vokse og prøve nyt. Samtidig føles det nødvendigt at vende blikket indad, granske, om jeg er klar til næste kapitel i mit liv. For mig er det vigtigt, at jeg ikke spilder de ældre år, men bevidst skønner på den tid, jeg har og bruger den med omtanke.
Det en succes, hvis jeg ved dagens slutning kan bekræfte over for mig selv, at den blev levet i overensstemmelse med mine værdier. – Rent praktisk hjælper jeg bl.a. nogle ældre mennesker med deres computere og giver råd om sundhed og helbred. Jeg glæder mig over at kunne hjælpe og er taknemmelig for, at der nu er mere tid til det. Økonomi og helbred kan begrænse de ydre udfoldelser, men der er ingen grænser for vores valgmuligheder med hensyn til, hvordan vi vil være og hvad vi vil være med!
Gennem vores valg af proces kan vi forme en højere identitet,
som er med os, til vi forlader denne verden. Vi vælger, hvilke
kvaliteter vi ønsker at fremme, gennem vor måde at tænke
på, hvordan vi omgås andre, og hvad vi udstråler. Tænk blot
på, hvordan Dalai Lama altid er medfølelsens ambassadør!
For øjeblikket arbejder jeg med medfølelse og tålmodighed,
som er egenskaber, jeg ønsker at styrke i mig selv. Jo bedre jeg
bliver til at lytte til den stemme, der taler fra mit inderste, des
nærmere kommer jeg min naturlige identitet.
(Fortsættelsen af dette interview kan læses på Topaz’ hjemmeside).
Mary Nordkvelle (60), England
Jeg blev født i Skotland, og mine forældre sørgede for, at jeg var omgivet af alle de gode egenskaber, der er nødvendige for et menneske, som ære, tålmodighed og omsorg. Det gav mig en stabilitet, som har fulgt mig gennem livet. På dette stadium af mit liv føler jeg stor kærlighed og værdi for min eksistens og for det, der skabte mig.
Jeg føler mig godt tilpas i min egen hud. Jeg kender mig selv ganske godt og ved, hvad jeg ikke vil gøre. Den selvtillid ejede jeg ikke som yngre, hvor jeg følte mig alene, som en ensom stemme, der udsendte et nødråb om verdens tilstand, men med et indre lysende jeg, der ikke kunne komme til udtryk. Nu danner min identitet et sikkerhedsnet for de essenser, der i løbet af livet har samlet sig omkring mig på grund af min væremåde og min personlige inklination. Den er det medie, der tillader mit indre at fi nde udtryk i denne verden og i universet og alt i det; de mange aspekter og facetter, der indbyrdes forbundne bevæger sig ud og ind som tidevandet. Jeg prøver at være åben for de behov, der er, for hvad mine indre liv og de ting, jeg holder af, fortæller mig, jeg skal gøre. Jeg elsker at give disse liv udtryk gennem digte og historier, og jeg elsker det, der kan foregå mellem mennesker, og som for mig afspejler Guds mange ansigter. Jeg tror på, at vi fortsætter, at døden ikke er en afslutning, men den næste fase af vor rejse. Jeg tror på, at det, vi bygger og får til at vokse i dette liv, fører os videre mod en højere udvikling. Det gør en forskel i mit liv og giver mig en ro.
Ria Magen (71), Rina Rozenberg (74), Cecil Miron (72), Riky Rutten (61), Israel
Verden i dag fornægter alderdom. Vi møder i folks tanker og følelser et mønster, der får folk til at ønske at skjule deres alder og optræde, som om de var yngre, end de er. Det er efter vores mening uærligt og lidet ærefuldt. Med andre ord: Det er selvbedragerisk og undertiden tåbeligt. Det er en stor glæde at stå ved sin sande identitet, især når man bliver ældre, og der er mere plads og mindre pres. Vi arbejder på at fi nde frem til, hvordan man bliver gammel på en rigtig måde ved at prøve at forstå de psykologier, der opstår og ved at tackle de malstrømme, som uløste problemer giver. Vi forsøger at løse op for dem gennem arbejde med tilgivelse, og gennem et studium af menneskelige kvaliteter, hvor vi prøver at bygge bro mellem teori og virkelighed ved hele tiden at hente eksempler fra vort eget liv. Når vi besøger gamle mennesker, prøver vi at forstå, hvad de har brug for, og hvad de kan give tilbage. Vi mediterer over det at have tre liv i et liv (pige/dreng, kvinde/ mand – lady/gentleman), og hvilken rolle de spiller, når man bliver ældre. På vores faste møder arbejder vi med vores egen identitet, hvilket er meget givende, når historier og eksempler kædes sammen med det, der netop nu er aktuelt i vores liv. Det, vi når frem til, giver os et positivt syn på det at blive ældre og styrker os hver især i mødet med verden og med andre på vores egen alder.
