TOPAZ-Magazin | Detektion - Kend dig selv og verden omkring dig

Detektion - Kend dig selv og verden omkring dig

Af Josina Keuskamp - van Schaik

På Apollo-templet i Delfi er der en inskription med ordene ”Gnoti Seauton” eller ”Kend dig selv”. Jeg mener, det er det, vi lever for – at finde ud af, hvem vi er, og hvad vi er her for. Siden mennesket blev sig selv bevidst, har tanker spøgt som ”hvad er jeg?” ”hvem er jeg?” ”hvorfor er jeg her?” hvad er det for en planet, jeg bor på? ” hvor skal jeg hen?” er der noget nyt under solen?” ”hvad er det, der foregår?” Denne medfødte indre trang driver os til at læse bøger eller opsøge mennesker, som måske har svarene. Vi har imidlertid vores eget forsknings-udstyr: vores krop og åndsevner, som med en indsats kan give os førstehåndsindsigt i og -oplevelse af, hvad vi er, og hvad forholdet til vores omgivelser betyder.

Detektion er kunsten at opdage og at kaste nyt lys over verden omkring os. Fra første åndedrag prøver vi at forstå og fortolke de signaler, som møder os, og vi forsøger at finde hoved og hale på den krop, vi befinder os i og vore umiddelbare omgivelser. Spædbarnet ser på sine fingre eller propper dem i munden eller vender hovedet for at finde lydkilden - evigt opfattende og sansende. Vi bor i en indviklet og alsidig maskine, kroppen, som er i konstant dialog med verden udenfor, udstyret med fem sanser, som flittigt modtager og detekterer. Disse sanser, sammen med hjernen, oversætter og analyserer alting for os gennem farver, billeder, lugt, lyd, smag og følelse. Detektion er processen at gøre os det bevidst og styrke vores evne til at oversætte og forstå de mere skjulte verdener omkring os og således gøre oplevelserne og påskønnelsen rigere.

Detektionens mange anvendelsesmuligheder

Menneskekroppen og dens medfødte færdigheder er den mest skarpsindige, nøjagtige, vakse og ubarmhjertige mesterdetektiv. Træder man ind i et værelse, har den på et øjeblik overskuet værelsets dimensioner, proportioner, indhold og atmosfære og vil være i færd med at kommunikere disse oplysninger til os. Vores krop detekterer mere effektivt og vidtspændende, end vi er i stand til. Det er vores opgave at forsøge at høre dens beskeder og fortolke det, som måles og analyseres på vores vegne.

Detektion kunne beskrives som evnen til at fastslå, hvad der foregår i et givent øjeblik, og ikke, hvad vi tror, der foregår set gennem forventningens, håbets, forhåbningens eller endog frustrationens farvede briller. Detektion er et vindue til tings indre væsen. Gennem detektion kan vi komme til at kende træer, planter og mineralers egenskaber og kvaliteter, forstå menneskelig adfærd og bedre se verden omkring os i sammenhæng.

Hvad er for eksempel forskellen på at bo på lerjord og klippejord? Hvad er forskellen på lavland og bjergterræn? Hvordan påvirkes vores krop af rindende vand, og hvad forårsager jordstråler i os? Hvordan påvirker det os at holde krystaller, diamanter eller småsten i hånden? Føler og oplever vi en stadigt voksende indsigt i sammenhængen mellem ting, mellem mennesker, fra mennesker til dyr, mellem mennesker og flora?

Detektion har lige så mange anvendelsesmuligheder, som der er interesseområder. Detektion kender ingen grænser, og det pragtfulde er, at den ser ting, for hvad de er uden at dømme.

Detektion og naturens verden

Besøger du et sted i naturen, så prøv først at undersøge indflydelserne i området. Hvilke planter og træer vokser der, hvordan er geografien og jordbundens natur? Hvordan optræder vand, lys og luft i området? Føles stedet opkvikkende eller beroligende? Hvad er der sket på stedet op gennem tiden? Hvor stammede områdets bosættere fra?

Ved at stille spørgsmål, gennem sensitivitet og den rigtige form for assimilation og bearbejdning, kan vi begynde at forstå livets mere skjulte udtryk. Vi kan begynde at gøre os klart, hvordan bakker og bjerge ofte udsender indflydelser, som en radiostation udsender signaler, mens lavland og dale opsuger og fastholder indflydelser, og dette vil komme til udtryk i lokalbefolkningen. Det siges, at hvor valmuer vokser, er blod blevet udgydt. Og hvor kamille vokser, hersker fred og ro. Hvor der findes egern, tyder det på, at stedet har en stærk energi, som stimulerer aktivitet. Finder man en klynge af morbærfigentræer, er det et godt sted at holde hvil, og tanker om fremtiden vil falde en naturligt. Og så videre... Der er visse jordtyper, hvor strålingen kan styrke blodets kvalitet eller nerverne eller stemmen. Det kan give en forklaring på, hvorfor hunde hyler ad månen, hvad forskellen er på at gå i bomuld og silke, og hvordan nogle musikgenrer kan styrke helbredet.

Kunsten at detektere er en opdagelsesrejse. Det eneste, der kræves, er at tage det første skridt mod eventyret, tørste efter det ukendte og genvinde sin nysgerrighed.

Jeg talte med Ge og Lied Weber, Paul Keuskamp og Barry Wentzel fra Holland, som har forsket i detektion sammen med det internationale netværk ’Detecto Friends’. De har i mange år arrangeret vellykkede udflugter til arkæologiske fundsteder, museer, religiøse og militære monumenter, slotte og domkirker - til steder, hvor menneskelig lidenskab har sat aftryk i sneen til dem, som måtte følge efter og lære noget deraf.

Barry Wentzel: Når jeg vil træne detektion, forbereder jeg mig på at være åben for de indtryk, der måtte komme. Jeg prøver at komme i en neutral stemning ved i en hel time ikke at tænke for mange bevidste tanker. Jeg nyder processen mere og mere, fordi livet i dag i den grad lægger op til fragmenteret tænkning. Jeg øver mig i at prøve at komme på bølgelængde med ting frem for at være adskilt fra dem. Så hvis jeg tager ud i naturen, er det mit mål at blive en harmonisk del af den.

Ude på landet prøver jeg at registrere og måle, hvordan et givent landskab føles. Ved at observere planter, dyr og fugle kan jeg lære meget om landets natur på det sted, og hvilke energier området byder på. Der er visse ting, man bør være på udkig efter, såsom de fremherskende farver, former, områdets dyreliv og de geologiske formationer. Har du set, hvordan fugle undertiden flyver i et særligt keglemønster? Dette kan fortælle os noget om, hvilke energier der er til stede, da fugle reagerer kraftigt på elektromagnetisk påvirkning.

Paul Keuskamp: Vi lærer ved detektion at kunne fornemme kroppens umiddelbare oplevelse af noget. Instinkt og intuition er meget vigtige værktøjer og åndsevner, som ofte er uudviklede i os. En metode til udvikling af intuition er at sætte sig for eksempel ved indgangen til en historisk bygning, hvor folk gennem århundreder er gået forbi. Man sidder stille, åben og afventende, og prøver at dæmpe den evige automatiske hjerneaktivitet. Derefter prøver man at opfange, hvilke billeder der dukker op i sindet, eller overraskende tanker, eller om der dukker kraftige tilskyndelser op.

Det er faktisk muligt for vores åndsevner at komme i kontakt med historiske hændelser og registrere begivenheder, der er sket århundreder tilbage. Besøger vi ikke historiske steder for at prøve at få en fornemmelse af, hvordan tidligere generationer havde det? Det er ikke kun en akademisk øvelse - vi holder af at sanse og føle ting uden for vores almindelige referenceramme. Og vores krop og vores åndsevner er meget dygtigere til det, end vi tror.

Lied Weber: Som børn detekterer og observerer vi ting konstant. Farver, størrelser osv. Når vi bliver ældre, risikerer vi at miste vores naturlige nysgerrighed. Jeg har altid været nysgerrig, og det er jeg stadig i en alder af 74 år. Jeg spørger hele tiden mig selv, hvorfor og hvordan noget fungerer. Jeg har også altid set eller følt noget, jeg gerne ville vide mere om, f.eks. farver, som andre ikke så, en skikkelse eller en form på væggen eller en fornemmelse af, at jeg skal se at komme væk fra et sted. Somme tider får jeg på visse steder en stærk følelse af en anderledes tilstedeværelse af noget helt specielt. Det er mærkværdigt, men samtidig meget virkeligt.

Detektion er at prøve at finde ud af, hvordan ting er skabt, og hvorfor de er, som de er. Man træner sig selv i at forstå årsag og virkning: dette er sket på grund af det her, og det medfører dette. Jo mere, man gør det, des mere synes årvågenheden at blive aktiv, og det er, som får jeg flere fornemmelser, mere indsigt og flere forudanelser i dag, end jeg gjorde tidligere

Ge Weber: Den almindelige måde, hvorpå vi detekterer, er gennem de fem sanser, høre-, syns-, smags-, føle- og lugtesansen. Blot ved at blive mere bevidst om, hvad disse sanser opfatter og registrerer, kan årvågenheden øges tifold. Men der er også en verden, der kan registreres med mere end de fem sanser, som kræver mere avancerede detektionsteknikker. Der er mange usete og knapt mærkbare indflydelser, som er en del af vores verden og dog uden for vore almindelige sansers rækkevidde. For eksempel kender de fleste mennesker til jordstråler, men de kan ikke måles med en maskine.

Der er mange ting, der ikke kan bevises videnskabeligt, men hvis eksistens vi kender gennem egne oplevelser. Træner man sine hænder, kan de blive til umådelig fintfølende instrumenter, der kan mærke ting, man ikke kan se. På samme vis tager vi ofte værktøjer i brug, lavet af metalklædebøjler, som virker ligesom en ønskekvist, idet de reagerer på elektromagnetisk energi. Lærer man at bruge dem, vil man kunne spore kraftlinjer eller energi såsom jordstråler. Det har været fascinerende at undersøge og kortlægge forholdet mellem jordstråler og placeringen af kirker og katedraler.

Lied Weber: Man kan også opfange udstrålingen fra dyr, træer og planter. For eksempel har træer store energikoncentrationer oven over sig tidligt om foråret, som opløses, efterhånden som bladene springer ud. At mærke og sanse disse ting er som at opdage et nyt aspekt af livet.

Vi arrangerer ture til forskellige steder, og vi besøger ofte den ægyptiske udstilling på Leidens arkæologiske museum. Vi demonstrerer indledende sensitivitetsøvelser, fortrinsvis for hænderne, og vi bruger hænderne til at sanse forskellige kulturgenstande og statuer. Der findes enkle øvelser til at oplade hænderne og gøre dem følsomme, så de kan sanse og registrere de usete udladninger fra sådanne statuer. Samtidig bruger vi også observationer og forskning ved at stille spørgsmål for at stimulere nye måder at betragte og forstå disse ældgamle kulturer på. Hvad fortæller statuernes hånd- og fodstilling os? Hvad ligger der i kropsholdningen? Bruger vi ikke vores medfødte nysgerrighed og detektionsteknik, er statuerne blot stenfigurer uden relevans til vores liv. Lærer man kunsten at detektere, åbner verdenen sig op og bliver et endnu mere interessant opholdssted.

Ge Weber: Detektion handler for os om øget årvågenhed og derved større værdsættelse af verden omkring os. Det indgyder en en større respekt for alting og forårsager os til at betragte livet med nye øjne. Og jo mere vi gør det, des mere ser vi, at vi er en del af et utroligt og imponerende system. Detektion er en opdagelsesrejse, der ikke altid søger svar, men prøver at trænge dybere ind i de mysterier, som findes alle vegne.

For information om kurser og ture, besøg vores hjemmeside for løbende aktiviteter på Template Stiftelsen.

top | TOPAZ Home | Template-netværket