Detektion - Kend dig selv og verden omkring dig
Af Josina Keuskamp - van Schaik
På Apollo-templet i Delfi er der en inskription med ordene ”Gnoti
Seauton” eller ”Kend dig selv”. Jeg mener, det er det, vi
lever for – at finde ud af, hvem vi er, og hvad vi er her for. Siden mennesket
blev sig selv bevidst, har tanker spøgt som ”hvad er jeg?”
”hvem er jeg?” ”hvorfor er jeg her?” hvad er det for
en planet, jeg bor på? ” hvor skal jeg hen?” er der noget
nyt under solen?” ”hvad er det, der foregår?” Denne
medfødte indre trang driver os til at læse bøger eller opsøge
mennesker, som måske har svarene. Vi har imidlertid vores eget forsknings-udstyr:
vores krop og åndsevner, som med en indsats kan give os førstehåndsindsigt
i og -oplevelse af, hvad vi er, og hvad forholdet til vores omgivelser betyder.
Detektion er kunsten at opdage og at kaste nyt lys over verden omkring os.
Fra første åndedrag prøver vi at forstå og fortolke
de signaler, som møder os, og vi forsøger at finde hoved og hale
på den krop, vi befinder os i og vore umiddelbare omgivelser. Spædbarnet
ser på sine fingre eller propper dem i munden eller vender hovedet for
at finde lydkilden - evigt opfattende og sansende. Vi bor i en indviklet og
alsidig maskine, kroppen, som er i konstant dialog med verden udenfor, udstyret
med fem sanser, som flittigt modtager og detekterer. Disse sanser, sammen med
hjernen, oversætter og analyserer alting for os gennem farver, billeder,
lugt, lyd, smag og følelse. Detektion er processen at gøre os
det bevidst og styrke vores evne til at oversætte og forstå de mere
skjulte verdener omkring os og således gøre oplevelserne og påskønnelsen
rigere.
Detektionens mange anvendelsesmuligheder
Menneskekroppen og dens medfødte færdigheder er den mest skarpsindige,
nøjagtige, vakse og ubarmhjertige mesterdetektiv. Træder man ind
i et værelse, har den på et øjeblik overskuet værelsets
dimensioner, proportioner, indhold og atmosfære og vil være i færd
med at kommunikere disse oplysninger til os. Vores krop detekterer mere effektivt
og vidtspændende, end vi er i stand til. Det er vores opgave at forsøge
at høre dens beskeder og fortolke det, som måles og analyseres
på vores vegne.
Detektion kunne beskrives som evnen til at fastslå, hvad der foregår
i et givent øjeblik, og ikke, hvad vi tror, der foregår set gennem
forventningens, håbets, forhåbningens eller endog frustrationens
farvede briller. Detektion er et vindue til tings indre væsen. Gennem
detektion kan vi komme til at kende træer, planter og mineralers egenskaber
og kvaliteter, forstå menneskelig adfærd og bedre se verden omkring
os i sammenhæng.
Hvad er for eksempel forskellen på at bo på lerjord og klippejord?
Hvad er forskellen på lavland og bjergterræn? Hvordan påvirkes
vores krop af rindende vand, og hvad forårsager jordstråler i os?
Hvordan påvirker det os at holde krystaller, diamanter eller småsten
i hånden? Føler og oplever vi en stadigt voksende indsigt i sammenhængen
mellem ting, mellem mennesker, fra mennesker til dyr, mellem mennesker og flora?
Detektion har lige så mange anvendelsesmuligheder, som der er interesseområder.
Detektion kender ingen grænser, og det pragtfulde er, at den ser ting,
for hvad de er uden at dømme.
Detektion og naturens verden
Besøger du et sted i naturen, så prøv først at undersøge
indflydelserne i området. Hvilke planter og træer vokser der, hvordan
er geografien og jordbundens natur? Hvordan optræder vand, lys og luft
i området? Føles stedet opkvikkende eller beroligende? Hvad er
der sket på stedet op gennem tiden? Hvor stammede områdets bosættere
fra?
Ved at stille spørgsmål, gennem sensitivitet og den rigtige form
for assimilation og bearbejdning, kan vi begynde at forstå livets mere
skjulte udtryk. Vi kan begynde at gøre os klart, hvordan bakker og bjerge
ofte udsender indflydelser, som en radiostation udsender signaler, mens lavland
og dale opsuger og fastholder indflydelser, og dette vil komme til udtryk i
lokalbefolkningen. Det siges, at hvor valmuer vokser, er blod blevet udgydt.
Og hvor kamille vokser, hersker fred og ro. Hvor der findes egern, tyder det
på, at stedet har en stærk energi, som stimulerer aktivitet. Finder
man en klynge af morbærfigentræer, er det et godt sted at holde
hvil, og tanker om fremtiden vil falde en naturligt. Og så videre... Der
er visse jordtyper, hvor strålingen kan styrke blodets kvalitet eller
nerverne eller stemmen. Det kan give en forklaring på, hvorfor hunde hyler
ad månen, hvad forskellen er på at gå i bomuld og silke, og
hvordan nogle musikgenrer kan styrke helbredet.
Kunsten at detektere er en opdagelsesrejse. Det eneste, der kræves, er
at tage det første skridt mod eventyret, tørste efter det ukendte
og genvinde sin nysgerrighed.
Jeg talte med Ge og Lied Weber, Paul Keuskamp og Barry Wentzel fra Holland,
som har forsket i detektion sammen med det internationale netværk ’Detecto
Friends’. De har i mange år arrangeret vellykkede udflugter til
arkæologiske fundsteder, museer, religiøse og militære monumenter,
slotte og domkirker - til steder, hvor menneskelig lidenskab har sat
aftryk i sneen til dem, som måtte følge efter og lære noget
deraf.
Barry Wentzel: Når jeg vil træne detektion, forbereder
jeg mig på at være åben for de indtryk, der måtte komme.
Jeg prøver at komme i en neutral stemning ved i en hel time ikke at tænke
for mange bevidste tanker. Jeg nyder processen mere og mere, fordi livet i dag
i den grad lægger op til fragmenteret tænkning. Jeg øver
mig i at prøve at komme på bølgelængde med ting frem
for at være adskilt fra dem. Så hvis jeg tager ud i naturen, er
det mit mål at blive en harmonisk del af den.
Ude på landet prøver jeg at registrere og måle, hvordan
et givent landskab føles. Ved at observere planter, dyr og fugle kan
jeg lære meget om landets natur på det sted, og hvilke energier
området byder på. Der er visse ting, man bør være på
udkig efter, såsom de fremherskende farver, former, områdets dyreliv
og de geologiske formationer. Har du set, hvordan fugle undertiden flyver i
et særligt keglemønster? Dette kan fortælle os noget om,
hvilke energier der er til stede, da fugle reagerer kraftigt på elektromagnetisk
påvirkning.
Paul Keuskamp: Vi lærer ved detektion at kunne fornemme kroppens
umiddelbare oplevelse af noget. Instinkt og intuition er meget vigtige værktøjer
og åndsevner, som ofte er uudviklede i os. En metode til udvikling af
intuition er at sætte sig for eksempel ved indgangen til en historisk
bygning, hvor folk gennem århundreder er gået forbi. Man sidder
stille, åben og afventende, og prøver at dæmpe den evige
automatiske hjerneaktivitet. Derefter prøver man at opfange, hvilke billeder
der dukker op i sindet, eller overraskende tanker, eller om der dukker kraftige
tilskyndelser op.
Det er faktisk muligt for vores åndsevner at komme i kontakt med historiske
hændelser og registrere begivenheder, der er sket århundreder tilbage.
Besøger vi ikke historiske steder for at prøve at få en
fornemmelse af, hvordan tidligere generationer havde det? Det er ikke kun en
akademisk øvelse - vi holder af at sanse og føle ting uden for
vores almindelige referenceramme. Og vores krop og vores åndsevner er
meget dygtigere til det, end vi tror.
Lied Weber: Som børn detekterer og observerer vi ting konstant.
Farver, størrelser osv. Når vi bliver ældre, risikerer vi
at miste vores naturlige nysgerrighed. Jeg har altid været nysgerrig,
og det er jeg stadig i en alder af 74 år. Jeg spørger hele tiden
mig selv, hvorfor og hvordan noget fungerer. Jeg har også altid set eller
følt noget, jeg gerne ville vide mere om, f.eks. farver, som andre ikke
så, en skikkelse eller en form på væggen eller en fornemmelse
af, at jeg skal se at komme væk fra et sted. Somme tider får jeg
på visse steder en stærk følelse af en anderledes tilstedeværelse
af noget helt specielt. Det er mærkværdigt, men samtidig meget virkeligt.
Detektion er at prøve at finde ud af, hvordan ting er skabt, og hvorfor
de er, som de er. Man træner sig selv i at forstå årsag og
virkning: dette er sket på grund af det her, og det medfører dette.
Jo mere, man gør det, des mere synes årvågenheden at blive
aktiv, og det er, som får jeg flere fornemmelser, mere indsigt og flere
forudanelser i dag, end jeg gjorde tidligere
Ge Weber: Den almindelige måde, hvorpå vi detekterer,
er gennem de fem sanser, høre-, syns-, smags-, føle- og lugtesansen.
Blot ved at blive mere bevidst om, hvad disse sanser opfatter og registrerer,
kan årvågenheden øges tifold. Men der er også en verden,
der kan registreres med mere end de fem sanser, som kræver mere avancerede
detektionsteknikker. Der er mange usete og knapt mærkbare indflydelser,
som er en del af vores verden og dog uden for vore almindelige sansers rækkevidde.
For eksempel kender de fleste mennesker til jordstråler, men de kan ikke
måles med en maskine.
Der er mange ting, der ikke kan bevises videnskabeligt, men hvis eksistens
vi kender gennem egne oplevelser. Træner man sine hænder, kan de
blive til umådelig fintfølende instrumenter, der kan mærke
ting, man ikke kan se. På samme vis tager vi ofte værktøjer
i brug, lavet af metalklædebøjler, som virker ligesom en ønskekvist,
idet de reagerer på elektromagnetisk energi. Lærer man at bruge
dem, vil man kunne spore kraftlinjer eller energi såsom jordstråler.
Det har været fascinerende at undersøge og kortlægge forholdet
mellem jordstråler og placeringen af kirker og katedraler.
Lied Weber: Man kan også opfange udstrålingen fra dyr,
træer og planter. For eksempel har træer store energikoncentrationer
oven over sig tidligt om foråret, som opløses, efterhånden
som bladene springer ud. At mærke og sanse disse ting er som at opdage
et nyt aspekt af livet.
Vi arrangerer ture til forskellige steder, og vi besøger ofte den ægyptiske
udstilling på Leidens arkæologiske museum. Vi demonstrerer indledende
sensitivitetsøvelser, fortrinsvis for hænderne, og vi bruger hænderne
til at sanse forskellige kulturgenstande og statuer. Der findes enkle øvelser
til at oplade hænderne og gøre dem følsomme, så de
kan sanse og registrere de usete udladninger fra sådanne statuer. Samtidig
bruger vi også observationer og forskning ved at stille spørgsmål
for at stimulere nye måder at betragte og forstå disse ældgamle
kulturer på. Hvad fortæller statuernes hånd- og fodstilling
os? Hvad ligger der i kropsholdningen? Bruger vi ikke vores medfødte
nysgerrighed og detektionsteknik, er statuerne blot stenfigurer uden relevans
til vores liv. Lærer man kunsten at detektere, åbner verdenen sig
op og bliver et endnu mere interessant opholdssted.
Ge Weber: Detektion handler for os om øget årvågenhed
og derved større værdsættelse af verden omkring os. Det indgyder
en en større respekt for alting og forårsager os til at betragte
livet med nye øjne. Og jo mere vi gør det, des mere ser vi, at
vi er en del af et utroligt og imponerende system. Detektion er en opdagelsesrejse,
der ikke altid søger svar, men prøver at trænge dybere ind
i de mysterier, som findes alle vegne.
For information om kurser og ture, besøg vores hjemmeside for løbende
aktiviteter på Template Stiftelsen.
top | TOPAZ Home | Template-netværket |