TOPAZ-Magazin | Børn med DAMP får selvtillid i rolige omgivelser

Børn med DAMP får selvtillid i rolige omgivelser

Den første af to artikler om at arbejde med DAMP-børn

Af Lotten Kärre og Ton Hettema - Holland

Det kan være svært at finde rolige omgivelser i vores overbefolkede verden. Det tog tid at finde den afsidesliggende skolebygning i det hollandske landskab, hvor Ingrid Bunnik arbejder med DAMP-børn. Med hjælp fra en mobiltelefon ankom vi til sidst til skolen for at tale med Ingrid om de overvejelser, der indgår i at have med DAMP-børn at gøre.

DAMP er en samlet betegnelse for forstyrrelser i barnets aktivitetsniveau, motoriske færdigheder og i indlæringen. Deficits (mangel, forstyrrelser) in Attention (opmærksomhed, aktivitetsniveau), Motor control (motoriske færdigheder) and Perception (sansebearbejdning, opfattelsesevne).

Ingrid Bunnik har venlige, søgende øjne og en meget jordnær livsholdning. Hun er oprindelig uddannet som mensendieck-terapeut, og har elleve års erfaring med at arbejde med børn på forskellige skoler. For syv år siden startede hun sit eget trænings-institut i samarbejde med nogle kolleger. Hun opdagede tidligt, at mange af de børn, der søgte hjælp hos hende, havde de samme symptomer: Problemer med ting som koordination, koncentration, hyperaktivitet, hypersensitivitet, følelsesmæssige udladninger, at bevare venskaber, frygt for fiasko osv. Disse og andre symptomer kommer ofte til udtryk, når et barn (eller en voksen) får stillet diagnosen DAMP. Ingrid foretrækker dog ikke at fokusere på diagnosen, når hun møder børnene.

Ingrid: ‘’Skønt vi har brug for en diagnose for at finde en behandling, kan den få personen til at føle sig utilstrækkelig og usikker. DAMP-symptomerne minder meget om symptomerne for stress; kamp- og flugtmekanismer sætter ind og tilsidesætter tænkeevnen. Med tiden bliver det et fast reaktionsmønster, som er svært at ændre. Hvis stress-faktorerne kan mindskes, vil disse adfærdsmønstre blive sat på et lavere blus. Processer, som undertrykkes, når personen reagerer voldsomt, såsom tænkning, evaluering og valgfrihed, bliver så stimuleret.

De unge mennesker, jeg arbejder med, er fra 3-20 år. De besøger mig en gang om ugen, sædvanligvis sammen med deres mor. Problemerne er oftest forårsaget af en eller anden psykologisk tvangstanke eller blokering, f.eks. ønsket om at ville være perfekt, frygten for at få skylden eller ”ingen holder af mig”-syndromet. De har brug for at opleve den modsatte følelse, som f. eks. at man kan more sig, selv om man ikke vinder, eller at man godt må lave fejl, man kan bare prøve igen. Denne slags oplevelse frigør de naturlige færdigheder. Vi bruger tid i gymnastiksalen, på sportspladsen eller i haven. De rolige omgivelser og skolens design er en stor hjælp.’

Topaz: Hvordan opnår du kontakt med så følelsesladede børn?

Ingrid: ‘’Når de kommer til skolen første gang, viser jeg dem rundt overalt, så de ved, hvor ting er: toiletterne, varmefyret, køkkenet, kontoret, fiskebassinet, haverne, menneskene - alting. Det gør dem trygge, og samtidig får de tid til at vænne sig til min stemme og mit tempo. Børnene skal føle, at de er velkomne. Jeg fortæller dem, at mange problemer kan løses her, hvis de vil arbejde for det. Jeg opmuntrer dem til at gøre sig klart, hvad det er, de ønsker at forandre og blive bedre til. Og så spørger jeg selvfølgelig, om de har lyst til at komme igen. Hvis de siger ja, fortsætter vi. Jeg har endnu aldrig fået et nej.’

Topaz: Hvad laver du med børnene under deres besøg?

Ingrid: ‘’Jeg engagerer dem i en masse forskellige fysiske aktiviteter. F. eks. hvordan en dyb vejrtrækning kan løse op for spændinger. Den moderne verden lægger stor vægt på at tage indtryk til sig, og der er et spring mellem, hvor meget vi tager ind, og hvor meget vi slipper af med igen. Ting bliver låst fast. Så barnet foretager en dyb vejrtrækning og får det ofte bedre øjeblikkeligt!

For det meste bliver børnene fodret med alt for mange indtryk og har ikke evnen til at filtrere nogle af dem fra igen. Så jeg hjælper med at skabe nye filtre. Vi leger, og imens bekræfter jeg helt simple ting; deres navne, lydene, de hører, de ting, de ser, hvad dag det er, hvordan de har det, hvordan kroppen har det, hvor afslappede de er, hvordan de har det i hovedet, f. eks. med tanker og bekymringer. Verden inden i og uden for dem har brug for bekræftelse for at skabe orden i deres kaos af sanseindtryk.

Vi har mange slags lege og øvelser; spiller bold, mens vi tæller, går på balancebom, prøver forskellige gå- og taletempi osv. Jeg har mange aktiviteter på lager, og jeg bruger min intuition til at foreslå lege, som passer til et specifikt barn, eller også spørger jeg dem, hvad de har lyst til den dag. Det er vigtigt ikke at presse barnet for meget til noget, da barnet ellers lukker ned, hvilket ødelægger formålet med programmet.

Der er en eksakt metode, hvor leg, sensitivitetsøvelser og morskab indgår. Metoden er udviklet gennem en årrække og kendes som Pentabalance, hvor Penta står for kroppens femfoldige system, som kræver den rigtige balance mellem de forskellige dele og processer. Den er baseret på egne erfaringer og mine studier i Template Stiftelsen, Holland, navnlig research i børns vækstmønstre og Position Purple-træning.’

Topaz: Hvad taler du og børnene om, når I mødes?

Ingrid: ‘ ’Det kan være let eller alvorligt. Det kommer an på, hvad der foregår, og hvad der er sket siden sidst, vi mødtes. Jeg nævner de fremskridt og kvaliteter, som jeg ser, og således lærer børnene også at bekræfte deres egne succesoplevelser. Det er afgørende, at de unge mennesker indser, at de selv kan vælge ikke at være ofre for de mange sanseindtryk og deres egne adfærdsmønstre. Det er ikke nemt, men skridt for skridt er det muligt at forme nye mønstre og lære at reagere positivt.’

Topaz: Hvor lang tid går der, før mønstrene begynder at ændre sig?

Ingrid: ‘’Det kan tage et helt liv! At lære at kende, genkende og forstå sine egne mønstre kan være udfordrende og ikke altid lige behageligt. Jeg går simpelthen i gang, og efter et stykke tid, f. eks. ni måneder, får det unge menneske selvtillid nok til at fortsætte ved egen kraft og tro. På det tidspunkt har de lært, at der findes et fredfyldt og roligt sted inden i dem selv, som de kan besøge, når de vil. De har også lært forskellige måder at løse op for spændinger på og komme af med unødvendig og uvelkommen energi. De har oplevet evnen til at observere neutralt i konfliktsituationer, tælle deres succeser og føre en indre dialog om, hvad de vil og ikke vil. De udstyrer sig altså med et nyt sæt værktøjer. Jeg gør det naturligvis klart for dem, at livet ikke er uden modstand og prøvelser, men at en klog person høster styrke derved.’

Topaz: Hvordan forholder du dig til den store stigning i DAMP-tilfælde?

Ingrid: ‘’Jeg tror delvist, det afspejler, hvor meget kaos og stress vi alle sammen oplever i dag, og hvor lidt hvile der er at finde. Jeg opdagede noget interessant, da jeg var gravid. Som graviditeten skred frem, måtte jeg hvile mere og mere, og samtidig blev jeg mere stille indeni. Jeg begyndte at lægge mærke til, at børnene reagerede kraftigt på dette, da jeg arbejdede med dem under graviditeten, og det havde en beroligende virkning på dem. Jeg så, hvor meget vores indre tilstand påvirker omgivelserne.

Børn er modtagelige og fintfølende, og deres indre liv udfordres konstant af det moderne livs mange påvirkninger. Barnet kan enten blive overfyldt, så det indre kredsløb overbelastes, eller det kan miste kontakten med virkeligheden og lukke omverdenen ude.’

Topaz: Hvorfor tror du, dine metoder frembringer så gode resultater?

Ingrid: ‘’Jeg tror, det er, fordi jeg tror på det, jeg gør, og bruger det selv. Jo mere man praktiserer det, man lærer fra sig, des mere skaber man en slags atmosfære, hvor ens tro kan ”hoppe” videre til en anden.’

Topaz: Hvad er dine planer for fremtiden?

Ingrid: ‘’Lige nu kører vores trænings-institut et projekt om at skabe et stærkt netværk til forældre, lærere og andre, der har at gøre med børneopdragelse. Min vision er at skabe et miljø sammen med andre, hvor børnene selv kan forme det, de har brug for.’

Aftenen er gået, og det er tid at tage af sted. I haven udenfor ser vi silhuetten fra hængekøjen og balancebommen. Vi laver en aftale om, at vores fotograf vil komme tilbage og tage billeder i dagslys. På køreturen hjem gennem landskabet føler vi en underlig varme og ro indeni. En af os siger det højt, vi begge tænker: det kræver mod og selvtillid at leve. Det er helt klart, at Ingrid kan hjælpe med at opbygge det.

top | TOPAZ Home | Template-netværket