Børn med DAMP får selvtillid i rolige omgivelser
Den første af to artikler om at arbejde med DAMP-børn
Af Lotten Kärre og Ton Hettema - Holland
Det kan være svært at finde rolige omgivelser i vores overbefolkede
verden. Det tog tid at finde den afsidesliggende skolebygning i det hollandske
landskab, hvor Ingrid Bunnik arbejder med DAMP-børn. Med hjælp
fra en mobiltelefon ankom vi til sidst til skolen for at tale med Ingrid om
de overvejelser, der indgår i at have med DAMP-børn at gøre.
DAMP er en samlet betegnelse for forstyrrelser i barnets aktivitetsniveau,
motoriske færdigheder og i indlæringen. Deficits (mangel, forstyrrelser)
in Attention (opmærksomhed, aktivitetsniveau), Motor control (motoriske
færdigheder) and Perception (sansebearbejdning, opfattelsesevne).
Ingrid
Bunnik har venlige, søgende øjne og en meget jordnær livsholdning.
Hun er oprindelig uddannet som mensendieck-terapeut, og har elleve års
erfaring med at arbejde med børn på forskellige skoler. For syv
år siden startede hun sit eget trænings-institut i samarbejde med
nogle kolleger. Hun opdagede tidligt, at mange af de børn, der søgte
hjælp hos hende, havde de samme symptomer: Problemer med ting som koordination,
koncentration, hyperaktivitet, hypersensitivitet, følelsesmæssige
udladninger, at bevare venskaber, frygt for fiasko osv. Disse og andre symptomer
kommer ofte til udtryk, når et barn (eller en voksen) får stillet
diagnosen DAMP. Ingrid foretrækker dog ikke at fokusere på diagnosen,
når hun møder børnene.
Ingrid: ‘’Skønt vi har brug for en diagnose
for at finde en behandling, kan den få personen til at føle sig
utilstrækkelig og usikker. DAMP-symptomerne minder meget om symptomerne
for stress; kamp- og flugtmekanismer sætter ind og tilsidesætter
tænkeevnen. Med tiden bliver det et fast reaktionsmønster, som
er svært at ændre. Hvis stress-faktorerne kan mindskes, vil disse
adfærdsmønstre blive sat på et lavere blus. Processer, som
undertrykkes, når personen reagerer voldsomt, såsom tænkning,
evaluering og valgfrihed, bliver så stimuleret.
De unge mennesker, jeg arbejder med, er fra 3-20 år. De besøger
mig en gang om ugen, sædvanligvis sammen med deres mor. Problemerne er
oftest forårsaget af en eller anden psykologisk tvangstanke eller blokering,
f.eks. ønsket om at ville være perfekt, frygten for at få
skylden eller ”ingen holder af mig”-syndromet. De har brug for at
opleve den modsatte følelse, som f. eks. at man kan more sig, selv om
man ikke vinder, eller at man godt må lave fejl, man kan bare prøve
igen. Denne slags oplevelse frigør de naturlige færdigheder. Vi
bruger tid i gymnastiksalen, på sportspladsen eller i haven. De rolige
omgivelser og skolens design er en stor hjælp.’
Topaz: Hvordan opnår du kontakt med så følelsesladede
børn?
Ingrid: ‘’Når de kommer til skolen første
gang, viser jeg dem rundt overalt, så de ved, hvor ting er: toiletterne,
varmefyret, køkkenet, kontoret, fiskebassinet, haverne, menneskene -
alting. Det gør dem trygge, og samtidig får de tid til at vænne
sig til min stemme og mit tempo. Børnene skal føle, at de er velkomne.
Jeg fortæller dem, at mange problemer kan løses her, hvis de vil
arbejde for det. Jeg opmuntrer dem til at gøre sig klart, hvad det er,
de ønsker at forandre og blive bedre til. Og så spørger
jeg selvfølgelig, om de har lyst til at komme igen. Hvis de siger ja,
fortsætter vi. Jeg har endnu aldrig fået et nej.’
Topaz:
Hvad laver du med børnene under deres besøg?
Ingrid: ‘’Jeg engagerer dem i en masse forskellige
fysiske aktiviteter. F. eks. hvordan en dyb vejrtrækning kan løse
op for spændinger. Den moderne verden lægger stor vægt på
at tage indtryk til sig, og der er et spring mellem, hvor meget vi tager ind,
og hvor meget vi slipper af med igen. Ting bliver låst fast. Så
barnet foretager en dyb vejrtrækning og får det ofte bedre øjeblikkeligt!
For det meste bliver børnene fodret med alt for mange indtryk og har
ikke evnen til at filtrere nogle af dem fra igen. Så jeg hjælper
med at skabe nye filtre. Vi leger, og imens bekræfter jeg helt simple
ting; deres navne, lydene, de hører, de ting, de ser, hvad dag det er,
hvordan de har det, hvordan kroppen har det, hvor afslappede de er, hvordan
de har det i hovedet, f. eks. med tanker og bekymringer. Verden inden i og uden
for dem har brug for bekræftelse for at skabe orden i deres kaos af sanseindtryk.
Vi har mange slags lege og øvelser; spiller bold, mens vi tæller,
går på balancebom, prøver forskellige gå- og taletempi
osv. Jeg har mange aktiviteter på lager, og jeg bruger min intuition til
at foreslå lege, som passer til et specifikt barn, eller også spørger
jeg dem, hvad de har lyst til den dag. Det er vigtigt ikke at presse barnet
for meget til noget, da barnet ellers lukker ned, hvilket ødelægger
formålet med programmet.
Der er en eksakt metode, hvor leg, sensitivitetsøvelser og morskab
indgår. Metoden er udviklet gennem en årrække og kendes som
Pentabalance, hvor Penta står for kroppens femfoldige system, som kræver
den rigtige balance mellem de forskellige dele og processer. Den er baseret
på egne erfaringer og mine studier i Template Stiftelsen, Holland, navnlig
research i børns vækstmønstre og Position Purple-træning.’
Topaz: Hvad taler du og børnene om, når I mødes?
Ingrid: ‘ ’Det kan være let eller alvorligt.
Det kommer an på, hvad der foregår, og hvad der er sket siden sidst,
vi mødtes. Jeg nævner de fremskridt og kvaliteter, som jeg ser,
og således lærer børnene også at bekræfte deres
egne succesoplevelser. Det er afgørende, at de unge mennesker indser,
at de selv kan vælge ikke at være ofre for de mange sanseindtryk
og deres egne adfærdsmønstre. Det er ikke nemt, men skridt for
skridt er det muligt at forme nye mønstre og lære at reagere positivt.’
Topaz:
Hvor lang tid går der, før mønstrene begynder at ændre
sig?
Ingrid: ‘’Det kan tage et helt liv! At lære
at kende, genkende og forstå sine egne mønstre kan være udfordrende
og ikke altid lige behageligt. Jeg går simpelthen i gang, og efter et
stykke tid, f. eks. ni måneder, får det unge menneske selvtillid
nok til at fortsætte ved egen kraft og tro. På det tidspunkt har
de lært, at der findes et fredfyldt og roligt sted inden i dem selv, som
de kan besøge, når de vil. De har også lært forskellige
måder at løse op for spændinger på og komme af med
unødvendig og uvelkommen energi. De har oplevet evnen til at observere
neutralt i konfliktsituationer, tælle deres succeser og føre en
indre dialog om, hvad de vil og ikke vil. De udstyrer sig altså med et
nyt sæt værktøjer. Jeg gør det naturligvis klart for
dem, at livet ikke er uden modstand og prøvelser, men at en klog person
høster styrke derved.’
Topaz: Hvordan forholder du dig til den store stigning i DAMP-tilfælde?
Ingrid: ‘’Jeg tror delvist, det afspejler, hvor
meget kaos og stress vi alle sammen oplever i dag, og hvor lidt hvile der er
at finde. Jeg opdagede noget interessant, da jeg var gravid. Som graviditeten
skred frem, måtte jeg hvile mere og mere, og samtidig blev jeg mere stille
indeni. Jeg begyndte at lægge mærke til, at børnene reagerede
kraftigt på dette, da jeg arbejdede med dem under graviditeten, og det
havde en beroligende virkning på dem. Jeg så, hvor meget vores indre
tilstand påvirker omgivelserne.
Børn er modtagelige og fintfølende, og deres indre liv udfordres
konstant af det moderne livs mange påvirkninger. Barnet kan enten blive
overfyldt, så det indre kredsløb overbelastes, eller det kan miste
kontakten med virkeligheden og lukke omverdenen ude.’
Topaz: Hvorfor tror du, dine metoder frembringer så
gode resultater?
Ingrid: ‘’Jeg tror, det er, fordi jeg tror på
det, jeg gør, og bruger det selv. Jo mere man praktiserer det, man lærer
fra sig, des mere skaber man en slags atmosfære, hvor ens tro kan ”hoppe”
videre til en anden.’
Topaz: Hvad er dine planer for fremtiden?
Ingrid: ‘’Lige nu kører vores trænings-institut
et projekt om at skabe et stærkt netværk til forældre, lærere
og andre, der har at gøre med børneopdragelse. Min vision er at
skabe et miljø sammen med andre, hvor børnene selv kan forme det,
de har brug for.’
Aftenen er gået, og det er tid at tage af sted. I haven udenfor ser
vi silhuetten fra hængekøjen og balancebommen. Vi laver en aftale
om, at vores fotograf vil komme tilbage og tage billeder i dagslys. På
køreturen hjem gennem landskabet føler vi en underlig varme og
ro indeni. En af os siger det højt, vi begge tænker: det kræver
mod og selvtillid at leve. Det er helt klart, at Ingrid kan hjælpe med
at opbygge det.
top | TOPAZ Home | Template-netværket |